Kære dagbog!
Jeg er fanget!
Jeg er fanget i menneskets "maskine".
Lyset blænder mig når "maskinen" bevæger sig.
Jeg er fanget!
Jeg vil ud, jeg vil ud, men kommer ingen vegne.
Larmen fra de andre "maskiner" bliver højere og højere.
Jeg vil ud!
Nu har jeg brækket min ene vinge. Hvordan skal jeg nogensinde kunne flyve væk.
Vreden hoper sig op.
Mennesket.
Mennesket som misbruger alt og alle.
Jeg husker tilbage på den tid hvor jeg kunne flyve rundt som jeg havde lyst.
Jeg husker dengang hvor jeg fløj ind et sted hvor guldfiskene var sat i "maskiner" med knive forneden.
Mennesket skulle blot trykke på en knap og fiskene blev skåret i småstykker.
Dette onde væsen kaldet mennesket, kalder det for kunst.
Ville kunsten ikke være spændende hvis vi byttede plads??
*udsigt til frihed*
1 kommentar:
Jeg synes at det er et spændende billede, hvilket den stakkels bi nok ikke er enig i:0/ . Men rigtig godt set. Sammenhængen mellem teksten og billedet, kan jeg godt se i starten, men fra ca midten bliver det meget negativt og lidt for abstrakt, hvilket lidt er en skam. Ellers rigtig godt i mine øjne. Vivi.
Send en kommentar